Inspirerende skabninger
En myre i Bangkok blev kimen til et helt nyt smykkekoncept. Ved første øjekast virker de små kryb, irriterende og måske oven i købet lidt skræmmende, men ved nærmere eftersyn er de sjove, kraftfulde og smykkende smukke.
Den første kollektion
Vores første kollektion er fokuseret på myren, fluen og edderkoppen. I fremtidige kollektioner vil vi introducere endnu flere små kravlende skabninger. Bugs & Ants kommer til at ligge i en række prestigefyldte modebutikker I Skandinavien fra november 2010.
Ædle metaller og sten
Vore smykker er lavet af sterling sølv og forgyldt sterling sølv - De er garanteret bly- og nikkelfri. Hvert smykke er stemplet med firmainitialerne BaA og er lødighedsstemplet i overensstemmelse med standarderne defineret af Ædelmetalkontrollen.
Omtanke for miljøet
I produktionen af Bugs & Ants smykkerne bestræber vi os på at benytte leverandører, der leverer materialer produceret under omfattende miljøhensyn.
Om os
Charlotte Ryslev, designer og partner. Charlotte har arbejdet som designer i adskillige år - de seneste 6 år har været fokuseret på smykkedesign.
Anette Hyltoft, salgschef og partner. Gennem flere år har Anette vundet stor respekt inden for modebranchen qua hendes professionelle og serviceorienterede kundesamarbejde.
Sammen udgør vi et kreativt og effektivt team i smykkeverdenen. Vi lægger vægt på unikt design, god kvalitet og et højt serviceniveau.
Bugs & Ants - For the beauty of nature
Charlotte & Anette